|
|
|
|
ROSY HJÆLPER MED AT SKÆRE 40 PROCENT AF CO2-FORBRUGET
|
19-02-2009 |
|
|
Også i vores nabolande arbejder kommunerne med at skære ned på CO2-udledningen. I Tyskland har Grontmij | Carl Bro derfor undersøgt, om RoSy kan anvendes som værktøj til CO2-reduktion. Flere tyske kommuner er særdeles interesserede i at hjælpe med at afdække mulighederne.
I Stadt Trier har vi indsamlet data for CO2-udslip ved forskellige metoder og produkter, der anvendes til vejenes vedligeholdelse, og vi har gennemført et pilotprojekt for deres samlede vejnet på ca. 600 km. I pilotprojektet indgik både en økonomisk optimering og en minimering af CO2-udslippet som parametre.
Ud over mindre CO2 giver projektet også Stadt Trier mulighed for at reducere vedligeholdelsesomkostningerne – uden at vejnettets serviceniveau forringes! Et helt Kinder-æg med tre fordele på en gang!
Fælles dybdepunkt
Vi har brugt den samme metode til at optimere på både CO2-udslip og omkostninger – nemlig ved at beregne ”dybdepunktet” – se en forklaring HER. Dybdepunktet for både CO2 og omkostninger ligger tæt på hinanden. Det er egentlig ikke så mærkeligt. For hvis man vedligeholder for lidt, får man omfattende reparationer eller nyanlæg, og det koster både penge og energi! ”For meget” vedligeholdelse koster også på begge fronter.
Ved at bruge metoden fra RoSy har vi kunnet anvise besparelser på 40 procent af CO2–udslippet i forhold til at bruge de standardiserede tyske retningslinjer, RStO og ZTV.
På Klimaveje i Odense 25. marts vil vi uddybe resultatet og metoden ved det tyske pilotprojekt. Vi vil pege på muligheden for at samordne indsatsen for miljø, økonomi og serviceniveau alene ved at optimere på vejenes vedligeholdelse.
|
|
|
|
|
|