TØRT BLIVER KNASTØRT OG VÅDT BLIVER DRIVENDE	19-02-2009
	»I princippet er det meget enkelt. Jordens dyne er blevet mere effektiv, så den holder bedre på varmen. Derfor stiger temperaturen, og så kan atmosfæren indeholde mere vanddamp. Og da det bl. a. er vand i atmosfæren, som driver Jordens vejrsystemer, ændres klimaet. Jo mere vand i atmosfæren, jo voldsommere bliver det.« Sådan fortæller meteorolog på DR-Nyheder/vejret, Jesper Theilgaard. Han deltager i konferencen Klimaveje den 25. marts, hvor han vil ridse op, hvad vi kan vente os af klimaet i fremtiden. Uanset, om det lykkes at bremse kraftigt op i CO2-udledningen eller ej, så vil udfordringerne for dem, der forvalter infrastrukturen i kommunerne blive voldsomme. Veje, stier, kloakker og andre kommunale anlæg skal i hvert fald kunne håndtere temmelig meget mere vand. Vandet kommer ikke bare i større mængder. Det vil også falde mere heftigt. »Det er faktisk sådan, at de steder, hvor der i forvejen er tørt, vil få endnu mindre regn, og de steder, hvor det i forvejen regner meget – som fx hos os i Danmark – vil der komme flere og kraftigere byger og regnvejr. Det skyldes alt sammen, at temperaturen stiger,« forklarer Jesper Theilgaard. Jordens dyne bliver tykkere Fysikken bag er forholdsvis simpel: Det skyldes ganske enkelt, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Når temperaturen stiger, fordamper mere vand fra de sydlige himmelstrøg – mest fra havene, men også fra landjorden. Når luften kommer nordpå og afkøles, fortættes vandet og falder ned som nedbør. Jo varmere luften er, jo mere vanddamp indeholder den, og jo kraftigere bliver nedbøren. Og det bliver varmere. Middeltemperaturen er allerede steget med 0,6 grad, og stigningen vil fortsætte. Takket være blandt andet CO2. »Det er heller ikke så vanskeligt at forklare, hvorfor CO2-indholdet spiller så stor en rolle. Atmosfæren er i ligevægt. Den energi, vi modtager fra solen, skal afleveres til rummet igen. Men drivhusgasser, som CO2, vanddamp, lattergas, mv. lader ikke så meget varme slippe ud. De virker som en dyne, der holder på varmen, og den dyne bliver mere effektiv, jo flere drivhusgasser der er,« siger Jesper Theilgaard. CO2-indholdet i atmosfæren fordobles. Det er altså ikke så vanskeligt at forudse HVAD der sker – alene ud fra simple fysiske love. Men når man begynder at diskutere, HVOR store temperaturstigningerne bliver, HVOR hurtigt forandringerne slår igennem, og HVOR voldsomt det bliver, så bliver det kompliceret. Men den diskussion synes Jesper Theilgaard er ret uinteressant. Det vigtige er, at der sker noget, når CO2-indholdet i atmosfæren fordobles, som selv de mest konservative scenarier forudser. Vi er allerede godt i gang. Der er nu 389 ppm (parts per million) CO2 i atmosfæren. De mest konservative prognoser forudser, at der om ”et øjeblik”, dvs. tre-fire generationer, vil være 550 ppm. Det normale for mellemistider er 280 ppm CO2. – altså det halve af, hvad vi har i vente. »Det vil ifølge det internationale energiagentur betyde en gennemsnitlig temperaturstigning på mellem 2 og 6 grader,« forklarer Jesper Theilgaard, der ”slet ikke tør tænke på, hvad der sker, hvis det er det sidste tal, der bliver gældende.” Forberedelse nødvendig Han ved dog, hvad vi skal gøre. Vi skal begrænse CO2-udslippet, så meget vi kan. Og vi skal forberede os, så vores infrastruktur og samfund er bedst muligt rustet til fremtidens klima. Det er disse emner, der er i fokus på Klimaveje den 25. marts. Ud over Jesper Theilgaard kan du møde en række mennesker og organisationer, der har indflydelse på og ansvar for infrastrukturen. Hvad har de af forslag til, hvordan vi bedst muligt kan forberede os på fremtidens klima? »Det er vandet, som er den helt store udfordring. Vi vil få mere vand – især om vinteren og foråret. Der kommer ikke nødvendigvis mere af den stille sommerregn, vi alle egentlig godt kan lide,« påpeger tv-meteorologen, og selv om han ikke kan lide katastrofescenarier, kan han ikke lade være med at nævne tallet for skybruddet den 17. august 2007, hvis følger du kan se på billedet her på siden: »Der kom 142 mm regn på få timer. Det svarer til 14 10-liters spande vand på hver eneste kvadratmeter.«