|
|
|
|
ASSET MANAGEMENT GIVER OBJEKTIVE KRITERIER
|
27-03-2008 |
|
|
Asset Management er et værktøj, som Grontmij | Carl Bro har udviklet. Det er en systematisk proces med henblik på en omkostningseffektiv vedligeholdelse, opgradering og drift af fysiske aktiver - herunder veje
Asset Management kombinerer ingeniørmæssige discipliner med solid business-praksis og økonomiske teorier. Derved får man værktøjer til en organiseret og mere logisk beslutningstagning og rammer til både kort- og langsigtede planlægningsprocesser.
Asset Management er en del af RoSy og grundlaget for de vedligeholdelsesplaner, systemet genererer. Hvis der er et efterslæb for vejenes vedligeholdelse, er det altid beregnet ud fra det punkt, hvor de samlede omkostninger til vedligeholdelse og værdiforringelse samt eventuelle brugeromkostninger er lavest. Det giver et entydigt referencepunkt og et klart billede af vejenes tilstand.
Sund fornuft Med Asset Management kan man se både, hvordan man bedst muligt kan udnytte de midler, der er til rådighed til vejvedligeholdelse, og hvordan man kan planlægge vedligeholdelsen, så vejene og sideanlæggene bevarer værdien over tid. Man får både opgjort værdien og anvisninger på, hvordan man kan bevare værdierne bedst muligt.
I kommunale regnskaber optræder veje oftest med værdien nul. Veje og vejinventar er der bare, og de kan jo ikke sælges, så hvorfor skal de nu have en værdi? Det skal de fordi, hvis værdien sættes til nul, så fortæller alle økonomiske modeller, at det ikke kan betale sig at vedligeholde dem!... Og det er jo noget vrøvl. For uden vedligeholdelse forsvinder vejene hurtigt under hjulene på busser og lastbiler. Det ved enhver.
Balancepunktet Asset Management beregner den optimale balance mellem værdiforringelse og udgifter til vedligeholdelse. Hvis man sparer for meget på vedligeholdelsen, falder vejenes værdi, og der kommer dyre reparationer senere. Omvendt får man ikke ret meget mere vejværdi for pengene, hvis man vedligeholder for meget.
Ved at kende konsekvenserne af beslutningerne, kan vejforvaltningen såvel som politikerne få mulighed for at træffe beslutninger, der rækker lidt længere end dette års budget.
Langsigtet planlægningsværktøj De nye regnskabssystemer giver mulighed for at bogføre værdien af de kommunale aktiver, herunder infrastrukturen og vejkapitalen. Samtidigt kan den økonomiske effekt af den daglige indsats på hele drifts- og vedligeholdelsesområdet eftervises. Det vil med andre ord sige, at man finder ud af, hvordan man bedst bruger pengene.
Med et langsigtet planlægnings- og simuleringsværktøj som Asset Management er det muligt at tage udgangspunkt i åbningsbalancen og konsekvensberegne, udarbejde prognoser og planlægge en optimal fremtidig indsats på området allerede i målsætnings-, strategi- og budgetfasen.
Åbningsbalance Åbningsbalancen (genanskaffelsesværdien) er den samlede værdi af aktiverne, og der udarbejdes et detaljeret posteringsbilag, som kan anvendes til bogføring af samtlige aktiver eller individuelle elementer. Åbningsbalancen genereres i forbindelse med de årlige drifts- og vedligeholdelsesoptimeringer for infrastrukturen.
Hvis man hvert år bruger RoSy, så kan man på baggrund af optimeringerne analysere, hvor man opnår den største effekt ved at vedligeholde. Derudover vil det være muligt at udarbejde prognoser og senere aflæse effekten af det, man har udført i årets løb.
|
|
|
|
|
|