VI BRUGER AF FREMTIDENS KAPITAL	12-06-2008
	Referat af adm. direktør Birgit Nørgaards indlæg på konferencen Penge til Veje, den 8. maj 2008. Vi og tidligere generationer har opbygget kapital i form af veje og bygværker. Men lige nu tærer vi på kapitalen og øger vedligeholdelsesefterslæbet, fordi vi ikke i tilstrækkelig grad sørger for at vedligeholde de værdier, som er investeret i infrastrukturen. I Grontmij | Carl Bro har vi regnet på, hvor stort efterslæbet på vedligeholdelsen er - altså hvor mange penge vi skal bruge på vedligeholdelse blot for, at vejene kan bevare deres nuværende værdi. Uanset om vi bruger Vejdirektoratets skøn for statsvejene eller den del af det kommunale vejnet, hvor Grontmij | Carl Bro har detailkendskab til efterslæbet, og ganger op, får vi et stort tal. De færreste kommuner har opgjort værdien af deres veje og vejanlæg. Uden kendskab til værdien, har kommunen ikke mulighed for at finde ud af, hvor meget værdi der går tabt ved, at vejene og bygværkerne ikke bliver vedligeholdt i tilstrækkeligt omfang. Forudsætningen for at den enkelte kommune kan finde ud af, hvor stort vedligeholdelsesefterslæbet er, er at der udarbejdes en værdiansættelse og tilstandsvurdering af vejene. Investeringerne er overkommelige Når værdien er gjort op, kan man beregne balancepunktet mellem for lidt og for meget vedligeholdelse. Vi kender det fra mange andre sammenhænge. Hvis man vedligeholder for lidt, bliver det bare værre og værre, mens for meget vedligeholdelse er spild af penge. Lige nu er forholdene i mange kommuner desværre sådan, at vejene bliver værre, fordi der ikke afsættes tilstrækkeligt med midler til vedligeholdelse. Det er dog overkommeligt at ændre på forholdene. Vores beregninger viser, at det optimale vedligeholdelsesniveau for mange kommuner kan opnås ved i en mindre årrække at øge investeringerne til et niveau, der ikke er voldsomt højere end det normale vedligeholdelsesbudget. Til gengæld kan man så senere ofte nøjes med et mindre budget end det, der bliver brugt i dag. Efter nogle år har det hele udlignet sig, men samlet set har vi fået bedre veje til færre penge. Mange udfordringer Forholdene i kommunerne er dog meget forskellige. Bykommuner har typisk et større vedligeholdelsesefterslæb end landkommuner. Men så længe den enkelte kommune ikke kender værdien af sine veje i dag - og langt mindre den ventede værdi i fremtiden - er det meget svært at sætte ind med lige præcis den rigtige vedligeholdelsesindsats. Manglende vedligeholdelse er desværre ikke den eneste udfordring, vi står med, når det gælder vores infrastruktur. Der er også problemerne med den tiltagende trængsel på vores veje, hvor vi i infrastrukturkommissionen regner med en stigning i biltrafikken på 70 procent inden år 2030. Og endelig har vi også klimaproblemerne med udsigt til større mængder nedbør, som lægger yderligere pres på veje og andre anlæg. Jeg opfordrer derfor til, at alle kommuner får opgjort værdien af den kapital, vejene repræsenterer, så vi får et beslutningsgrundlag for, hvad der skal gøres. Sideløbende bør der stilles minimumskrav til vejenes standard, ligesom vi stiller krav til mange andre områder i den kommunale forvaltning.