|
|
|
|
ALLE VINDER PÅ BEDRE SAMARBEJDE
|
11-10-2007 |
|
|
I Svendborg Kommune har borgere, ledningsejere og kommune fordele af et godt samarbejde. Blandt andet mødes kommune og ledningsejere til ledningsejermøder ca. en gang i kvartalet. Her er koordination og samarbejde om opgravninger på dagsorden, og det gør, at mange problemer undgås. Ofte er der også en økonomisk besparelse for alle parter
Men sådan har det ikke altid været:
»Faktisk oplevede vi mange klager fra borgerne for nogle år siden i den gamle Svendborg Kommune. Det var derfor, vi besluttede at gøre noget ved det,« siger Lotte Madsen, der håndterer gravetilladelserne i den nye og større Svendborg Kommune.
Og det koncept, der blev udviklet i den gamle kommune, har hun taget med til den større sammenlagte Svendborg Kommune, der nu også omfatter de tidligere Egebjerg og Gudme Kommuner. Konceptet er så godt, at Grontmij | Carl Bro har sendt en mand to dage til Svendborg for at lære. Det er Torben Grønnegård Christensen fra Vejmanagement i Kolding, som var ”flue på væggen” et par dage i det sydfynske. Nu har han suget til sig og kan dele erfaringerne fra Svendborg Kommune med andre kommuner i landet.
Godt initiativ
»Det er dejligt for os brugere af RoSy, at Grontmij | Carl Bro tager initiativ til at se, hvordan det fungerer ude i kommunerne,« siger Lotte Madsen, der havde Torben med ”ude i marken” for at se på opgravninger og retableringer samt på kontorerne i afdelingen for veje for at se på arbejdsrutiner.
Og selv om det mere handler om samarbejde end om forvaltningssystemer, så har Svendborg Kommunes måde at håndtere opgravninger på allerede haft betydning for den rådgivning, der også er en del af ”pakken”, når man handler med Grontmij | Carl Bro.
Nye veje er fredede Åbenhed og samarbejde er nøgleordene i Svendborg, og når begge parter er enige om nogle principper, går det hele meget lettere. I Svendborg Kommune er ledningsejere og kommunen enige om, hvornår der kan graves, og hvordan der skal retableres.
»Et af de vigtige krav, vi har til ledningsejerne, er, at der ikke må graves i en vej før tidligst 5 år efter, at der er kommet ny asfalt på,« afslører Lotte Madsen.
Det kræver naturligvis, at ledningsejerne på forhånd ved, hvornår kommunen har tænkt sig at lægge asfalt på, men også hvornår der sidst har været udført asfaltarbejder. Det er det, man bruger de fire årlige møder til.
»Vi fremlægger vores asfalt-, fortovs- og anlægsplaner, og ledningsejerne fremlægger deres planer. Samtidigt har vi udarbejdet et kort, hvor alle veje med asfalt, der er yngre end 5 år, er plottet ind. Ved at høre om forskellige planer og flytte forskellige opgaver kan vi opnå flere ting: Vores borgere oplever kun i ekstraordinære tilfælde, at der bliver gravet i en vej, hvor der har været gravet for nylig, eller som lige er blevet renoveret. Ledningsejerne kan gå sammen om en opgravning og dermed spare penge. Og vi får bedre mulighed for at planlægge alt det andet - fx trafikomlægninger, orientering af naboer etc. - som følger med, når et større opgravningsarbejde sættes i værk,« påpeger Lotte Madsen.
Bedre retablering Folkene i Vejafdelingen checker og afstemmer alle oplysninger, når de modtager en graveansøgning via nettet eller på papir. De kan foreslå en ledningsejer at vente lidt med en opgave, så den koordineres med en anden eller et forestående asfaltarbejde. Det vil ofte være muligt at spare penge ved at løse opgaverne sammen og deles om udgifterne til entreprenøren.
»Når opgaven er udført, bliver udgravningen dækket med grov asfalt af ledningsejeren. Den endelige retablering med slidlag udfører kommunens asfaltentreprenør så ca. et år efter. Denne ordning betaler ledningsejerne Svendborg Kommune for, og næsten alle har indgået en sådan aftale. Fordelen er, at det rent faktisk bliver billigere for ledningsejeren, fordi vi kan købe større mængder asfalt, og fordi vi kan udføre alle opgaverne på en gang. Desuden får vi en ensartet og stærkere retablering af vores veje,« påpeger Lotte Madsen.
Hun håber på, at andre kommuner på Fyn også begynder at samarbejde på lignende måde med ledningsejerne.
»Vi er jo mange kommuner, som anvender RoSy her på Fyn, og derfor er det let at lave fx det kort- og dokumentationsmateriale, som ledningsejerne behøver. Og det ville jo være en fordel, hvis ledningsejerne og entreprenørerne kunne have fælles retningslinier for opgravningerne. Nogle opgravninger krydser jo kommunegrænserne, og mange ledningsejere og entreprenører er jo de samme i flere kommuner,« siger Lotte Madsen.
|
|
|
|
|
|