BUDGETLÆGNING MED UKENDTE KRAV	03-03-2006
	Hvilke krav stilles der til vedligeholdelse af vejene i den nye kommune? I mange kommuner er der helt specifikke krav til, hvor få slaghuller eller revner, man kan tolerere, eller hvornår man skal holde op med at lappe og i stedet lægge nyt slidlag på. Andre steder er der bestemte vedligeholdelsesterminer. Med RoSy kan man beregne den optimale vedligeholdelse ud fra trafik, vejtype og belægning. Men nogle amter stiller krav af helt andre slags. Sporkøring, jævnhed og friktion er vigtigere parametre for amtsvejene. Det er krav, som ligner funktionskrav. »Der er ikke noget, som er mere ”rigtigt” eller ”forkert” end andet. Det vigtige er, at man bliver enige om, hvilke krav man ønsker at stille. Og vi kan sparre med kommunerne om valg af serviceniveau og kriterier for, hvornår og hvordan der skal vedligeholdes,« påpeger markedschef Jørn R. Kristiansen, Carl Bro Vejmanagement. Har prøvet det før Selv om mange næsten har glemt det i dag, så er denne strukturreform ikke den første i nyere tid. For otte år siden var amterne igennem den samme øvelse, som kommunerne skal igennem næste år. Dengang overtog amterne ca. 3000 km veje fra staten. »Carl Bro Vejmanagement blev af Sønderjyllands amt bedt om lave en ”blindtest” ved at køre RoSy-beregninger for de gamle statsveje. Det viste sig, at RoSy pegede på et vedligeholdelsesbudget, der var to tredjedele af det, statens system var kommet frem til. Og en væsentlig del af forskellen syntes at skyldes forskellen i de krav til definition af serviceniveau, der blev stillet,« fortæller Jørn R. Kristiansen og fortsætter: »En ting var den eksisterende funktionelle og strukturelle tilstand af kørebanerne. Noget andet var, hvilket serviceniveau amtet ønskede at lægge sig fast på. Herunder ikke mindst de parametre, der skal være beskrivende for serviceniveauet. Eksempelvis fik vi som forudsætning for beregningerne besked på, at omfanget af lapper og revner ikke skulle være beskrivende for serviceniveauet, så længe disse ikke påvirkede jævnheden og sporkøringen. Det kan være med til at reducere kravet til vedligeholdelsesmidler.« Kravene blev ikke fulgt Det viste sig, at folkene i marken ikke senere fulgte kravene om, at lapper og revner ingen betydning havde. Man forsatte som man tidligere havde gjort med at fræse og lappe revner samt udlægge nye slidlag på strækninger, som man syntes var blevet lidt for ”lappede”. »Uanset hvilke krav, der er ”de rigtige” at stille, så er det et problem, når budgettet på 40 millioner kr. kun udgør to tredjedele af det, der er behov for efter ”planlæggernes” servicekrav - som tilsyneladende blev ændret uden, at de udførende fik besked om det. Denne gang lægges flere kommuneveje fra vidt forskellige kommuner sammen. Det er kommuner, hvor der kan være vidt forskellige opfattelser af både serviceniveau og indarbejdede procedurer. Carl Bro Gruppen kan hjælpe med at beregne økonomisk optimale krav og dermed også give baggrunden for at formulere dem realistisk. Vi kan også hjælpe med at sikre, at kravene bliver forstået og accepteret i hele organisationen.