|
|
|
|
MED FUNKTIONSUDBUD INDHENTER DU EFTERSLÆBET
|
14-01-2010 |
|
|
De kommunale veje er ofte taberne i kampen om ressourcer. Resultatet er veje, som bliver ringere og ringere – med et større og større vedligeholdelsesefterslæb. Et funktionsudbud kan bringe vejene op på niveau, så vedligeholdelsesudgifterne i fremtiden kan nedsættes. Det har Mariagerfjord Kommune fundet ud af og har netop underskrevet en funktionskontrakt på 170 mio. kr.
Af teknik- og byggechef Lars Højmark, Mariagerfjord Kommune og
markedschef Jørn Riishede Kristiansen, Grontmij | Carl Bro
”Jeg ryster ikke på hånden – selv om det er den beløbsmæssigt største kontrakt, jeg nogensinde har underskrevet.”
 Sådan sagde borgmester Hans Christian Maarup fra Mariagerfjord Kommune, da han i juli underskrev den hidtil største kontrakt på et funktionsudbud for vedligeholdelse af veje herhjemme. Selv om borgmesteren spøgte med, at han ikke turde skrive under som den første, og selv om 170 mio. kr. er rigtigt mange penge for en kommune af Mariagerfjords størrelse, så var han ikke et sekund i tvivl om, at det var det rigtige at sætte underskriften og indlede et 15-årigt tæt samarbejde med entreprenøren, Munck Asfalt A/S.
En funktionskontrakt handler, som navnet siger, om funktion snarere end om asfalt. Parterne indgår en kontrakt om, at vejnettet skal ”fungere” på en på forhånd defineret måde, når kontrakten udløber – typisk efter 15 år. Entreprenøren skal med andre ord aflevere vejene i en nøje defineret tilstand, men hvordan det skal ske, og hvornår vedligeholdelsen finder sted, må entreprenøren - stort set – selv om.
Ved at give entreprenøren frihed til at vælge metode og udførelsestidspunkt i stedet for at kræve, at der bliver smidt en bestemt mængde asfalt på vejene på bestemte tidspunkter, opnår man, at entreprenøren selv kan vurdere, hvad der er tilstrækkeligt eller mest hensigtsmæssigt. Det giver fleksibilitet og mulighed for at eksperimentere med nye løsninger og materialer. Det fremmer produktudvikling.
Infrastruktur er også velfærd Det beskrevne serviceniveau er hverken ekstravagant eller usselt, men er en teknisk funderet vurdering af det økonomisk optimale niveau for vejvedligeholdelse. Altså hvor man får mest velfærd for pengene. I Mariagerfjord Kommune er et acceptabelt vedligeholdelsesniveau af vejene nemlig lige så meget ”velfærd” som velfungerende ældre- og skolesektorer. Uden en infrastruktur, der er nogenlunde velfungerende, kan man ikke jo ikke komme hen til velfærdsinstitutionerne, og kommunen kan hverken holde på eller tiltrække de skatteydere, der i sidste ende skal være med til at betale for velfærden.
En del af velfærds-tankegangen er også, at borgerne skal have lige muligheder, uanset hvor de bor i kommunen. Men det er faktisk ikke tilfældet for mange sammenlægningskommuners vedkommende, når det gælder vejnettet.
I hvert fald var vejstandarden temmelig forskellig i de fire kommuner plus en lille bid af en femte, som helt eller delvist bidrog til Mariagerfjord Kommune, da den blev skabt i 2007. Dertil kommer, at kommunen administrerer en tiendedel af det tidligere Nordjyllands Amts vejnet. Det er derfor en del af funktionsaftalen, at de dårligste vejstrækninger skal opgraderes først. Senest om tre år skal alle veje i samme vejklasse have samme niveau. Det vil sige, at de veje, der nu er i dårligst stand, skal være opgraderet.
Entydig definition At have en vedligeholdelsesstandard, der er ”økonomisk mest fordelagtig” er selvfølgelig et ønske fra alle kommuner, og i praksis er det slet ikke så luftigt og ukonkret, som det lyder. I princippet er det bare sund fornuft, der praktiseres af husholdningsøkonomier og private virksomheder i stor stil.
I sin grundsubstans gælder det ”bare” om at finde balancen mellem for lidt og for meget. Enhver husejer ved, at det er alt for dyrt og besværligt at behandle træværket hvert år. Omvendt er det endnu dyrere slet ikke at behandle det – for så varer det ikke længe, før man bliver nødt til at skifte det ud. Huset taber i værdi, fordi man skal fratrække prisen for en udskiftning af døre og vinduer, hvis huset skal sælges. En ”passende” balance mellem for lidt og for meget vedligeholdelse er måske hvert fjerde til femte år.
I princippet er det det samme, der gælder for veje; blot er der lidt flere parametre at regne med end prisen på træbeskyttelse og den arbejdsindsats, man som husejer lægger i det. Man skal klassificere vejene, kortlægge opbygning og nuværende tilstand samt ikke mindst beregne vejenes nuværende værdi – og det er faktisk kolossale summer, kommunerne forvalter. Desuden skal man beregne, hvordan vejen nedbrydes, tage hensyn til prisudvikling på asfalt mv., men alt det er indbygget i Grontmij | Carl Bros vejforvaltningssystem, RoSy og beskrevet med begrebet Asset Management.
Den økonomisk mest fordelagtige vedligeholdelsesindsats er der, hvor summen af omkostningerne til vedligeholdelse og vejenes værditab er mindst mulig. Dét punkt er fuldstændigt entydigt defineret og derfor velegnet som udgangspunkt for et udbud, hvor det er vejenes funktion – ikke mængden af asfalt – der udbydes. Kommunen kan naturligvis vælge et højere vedligeholdelsesniveau for nogle af vejene, men skal så være klar over, at det i princippet er ”spild af penge” – se illustrationen.
Entreprenører kan investere Det økonomisk mest fordelagtige niveau ønsker vel alle landets kommuner at opnå. Men i mange tilfælde står kommunernes korte tidshorisont for politiske prioriteringer i en meget stram kommunaløkonomi i vejen for den bedste økonomi og bedste kvalitet af vejvedligeholdelsen. Der kræver nemlig ofte en stor investering i starten at bringe vejenes standard ”på niveau”.
Det er nok en illusion at tro, at vejene pludselig får tilført måske det dobbelte af ”normalbevillingerne” for, at kommunen kan spare på vedligeholdelsen de næste 15 år. Situationen for en privat økonomi eller en privat virksomheds økonomi er en ganske anden. Her kan man godt vælge at give træværket to gange eller at investere massivt i starten af en 15-års periode for senere at kunne neddrosle vedligeholdelsesindsatsen og spare på lidt længere sigt.
Der er besparelser i funktionsudbuddet for Mariagerfjord Kommune, men det er slet ikke den vigtigste gevinst. Det, som får borgmesteren til ikke at ryste på hånden, er udsigten til, at der allerede om tre år er en bedre vejstandard end i dag, og at der om 15 år vil være 0 km veje, som ikke er vedligeholdt økonomisk bedst muligt i henhold til de krav, kommunen har opstillet.
I dag er der 160 km veje, der er under dette niveau. Hvis kommunen skulle have anvendt de samme penge på traditionel vis og fordelt dem ligeligt over de næste 15 år, ville de 160 km ”under niveau” være vokset til 239 km!
Et funktionsudbud på vejvedligeholdelse er et projekt med kun vindere: Kommunen, der får bedre og mere sikker økonomi. Entreprenøren, der kan planlægge og effektivisere arbejdet bedre. Og ikke mindst borgerne, der får bedre og mere sikre veje at køre på.
Kilde: Bragt i Teknik & Miljø, december 2009
|
|
|
|
|
|