|
|
|
|
SNART KAN ROSY OGSÅ BRUGES TIL HÅNDTERING AF JORD
|
18-08-2009 |
|
|
Kommunerne fik med kommunalreformen en ny opgave: Registrering og håndtering af forurenet jord. Grontmij | Carl Bro har i mange år rådgivet de gamle amter i spørgsmålet, og ved at kombinere den ekspertise, vi har på området, med et forvaltningssystem som RoSy, kan man opnå mange fordele. Fx:
- Registrering: Grontmij | Carl Bro kan hjælpe kommunerne med at opfylde lovens krav og få registreret og klassificeret jorden langs vejene. Det kan ske ved prøvetagning, eller ved at man ud fra trafik, vejtype og historik placerer jorden langs vejstrækninger i den rigtige kategori. Mængden af bly i jorden er eksempelvis mindre langs nyere veje, der er etableret efter, at blyet blev fjernet fra benzinen. Kommunerne har ifølge anmeldebekendtgørelsen og anden lovgivning pligt til at indrapportere forureningsgraden.
- Dokumentation og koordinering: Det er oplagt at bruge RoSy til at registrere de forskellige forureningskategorier og at koble forureningen til de andre oplysninger, der er registreret om en given vejstrækning. Man får så ikke bare en registrering, men mulighed for at kunne trække på disse oplysninger i forbindelse med andre opgaver i vejafdelingen. Det kan fx være i forbindelse med gravearbejde, hvor forureningsgraden er en vigtig oplysning for entreprenørerne, der jo skal bortskaffe eller genanvende jorden på den korrekte måde.
- Jordhåndtering og miljø: Hvis man kombinerer forureningsoplysningerne med fx driftsmodulet i RoSy, kan man planlægge rabatafhøvling og lignende mere rationelt, så man ikke får blandet jord af forskellige forureningskategorier. Jorden skal håndteres efter lovens forskrifter, og det kan i nogle tilfælde være en god idé med midlertidige depoter eller fælles anlæg i samarbejde mellem flere kommuner. Under alle omstændigheder er det forbudt at tilbyde landmanden ”den fine muldjord”, der er høvlet af rabatterne. Jorden er normalt temmelig forurenet, selv om den ser fin ud.
|
|
|
|
|
|