|
|
|
|
SAMKOM-GRUPPEN OM OBR I GANG IGEN
|
06-11-2008 |
|
|
Før kommunalreformen tog SAMKOM initiativ til at starte og lede en gruppe om at udarbejde en anbefaling for, hvordan kommuner ved hjælp af vejforvaltningssystemet kan udarbejde en åbningsbalance for den kapital, som kommunerne har investeret i vejinfrastrukturen. Gruppen skal også komme med forslag til, hvordan et ’anlægskartotek’ skal laves efter de regler, der gælder i Årsregnskabsloven og den såkaldte ”Gule Mappe ” fra Indenrigsministeriet.
Baggrunden er, at hvis man ikke kender værdien af vejinfrastrukturen, kan man ikke påpege risikoen for at tabe noget af den investerede kapital, og så vil omkostningerne til vedligeholdelse af vejnettet altid blive betragtet som en udgiftspost. I princippet vil der ikke kunne dokumenteres en økonomisk effekt af manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse. Derfor kan vedligeholdelsesbudgettet til vejene også uden videre beskæres - uden at det samtidig også kan dokumenteres og accepteres, at det vil føre til store tab af værdier. Ofte vil disse tab overgå besparelserne på vedligeholdelseskontoen.
Klip fra udkast til drejebog for omkostningsregistrering af veje i kommunerne
Indenrigsministeriet har indtil videre friholdt vejområdet fra at skulle overgå til omkostningsbaseret regnskab (OBR).
I forbindelse med, at andre kommunale områder overgår til OBR har der derfor været en del debat om, hvordan man skal håndtere vejinfrastrukturen. Specielt i forbindelse med den tværgående prioritering i kommunen kan det være uhensigtsmæssigt, hvis nogle forvaltningsgrene overgår til OBR, mens andre ikke gør. Man kan i denne sammenhæng frygte, at vejområdet blot kommer til at fremstå som en udgift og ikke en investering. Det er derfor vigtigt at få værdien af infrastrukturen med, så investeringer i veje og bygværker synliggøres.
Hertil kommer, at omkostningsregistrering kan være en potentiel mulighed for at forbedre grundlaget for økonomisk benchmarking på tværs af kommuner. Med den nuværende kontoplan er der relativt store frihedsgrader på vejområdet, hvilket gør det svært at sammenligne nøgletal mellem kommuner. Kunne man imidlertid ad frivillig vej etablere en relativt ensartet ”standard” i forbindelse med indførelse af OBR på vejområdet, ville der fremover være store fordele for gennemsigtigheden af sektorens økonomi.
|
Genstart af gruppen Kommunalreformen betød, at de to nøglespillere, Vejdirektoratet og Grontmij | Carl Bro, og mange kommuner brugte ressourcerne på den nødvendige omlægningsproces. Derfor stoppede arbejdet med at lave en standardiseret måde at udarbejde åbningsbalance og anlægskartotek for vejinfrastrukturen på.
Men nu er det i gang igen. Det første møde blevet holdt hos Grontmij | Carl Bro i Kolding i slutningen af september. Ud over SAMKOM, Vejdirektoratet og Grontmij | Carl Bro deltager Herning og Hvidovre Kommuner i arbejdet. Vejdirektoratet og Herning Kommune repræsenterer ”Vejman.dk”, og Grontmij | Carl Bro og Hvidovre Kommune repræsenterer ”RoSy”.
Det første møde var konstruktivt, og vi kom godt fra start om end noget af det gamle stof lige skulle genopfriskes.
Næste møde er den 19. januar 2009, hvor Grontmij | Carl Bro i Kolding også er vært.
Til dette møde er det aftalt, at Vejdirektoratet og Grontmij | Carl Bro med udgangspunkt i de respektive Vejforvaltningssystemer udarbejder et foreløbigt oplæg til åbningsbalance anlægskartotek for udvalgte veje i henholdsvis Herning og Hvidovre Kommuner.
OBR - første trin mod Asset Management Det arbejde, der nu foregår i SAMKOM, er første trin på vejen til at arbejde med Asset Management for vejnettet. Et anlægskartotek og en åbningsbalance siger i princippet kun noget om vejenes nuværende værdi, og hvordan de ud fra et økonomisk synspunkt - Årsregnskabsloven - skal afskrives.
Men ved at anvende anlægskartoteket og åbningsbalancen som udgangspunkt kan man ved hjælp af budgetsimuleringer beregne, hvordan vejkapitalen vil udvikle sig. Udviklingen af kapitalen afhænger af, hvor mange penge, der afsættes til vedligeholdelse, og man kan beregne, hvor den optimale balance mellem for meget og for lidt vedligeholdelse er. For meget vedligeholdelse er spild af penge. Og det er for lidt vedligeholdelse sådan set også, da det vil udhule åbningsbalancen eller vejkapitalen. Også rentevirkningerne - hvis man fx skal låne pengene til en ’straks-vedligeholdelse’ - er med i beregningerne.
RoSy er allerede udbygget til at kunne håndtere Asset Management-beregninger. Men med den standardiserede måde, vi nu forsøger at opnå i SAMKOM-regi, kan man få et ensartet udgangspunkt uanset valg af vejforvaltningssystem. Beregningerne kan baseres på samme grundlag, og det er en fordel for alle kommuner, som nu får mulighed for at sammenligne sig med hinanden.
Benchmarking bliver mulig Tidligere har vi omtalt det første Asset Management-pilotprojekt, der er blevet gennemført for de kommunale veje i Danmark. Det blev gennemført i et samarbejde mellem Grontmij | Carl Bro og den tidligere Sæby Kommune (nu Frederikshavns Kommune). Anlægskartoteket blev i mangel af anden standard dengang udarbejdet alene med udgangspunkt i Sæbys data og erfaringer fra en lang række projekter af tilsvarende karakter, som vi udfører i Tyskland.
Der er også gennemført et tilsvarende projekt for den tidligere Rødby Kommune (nu Lolland Kommune) baseret på grundlaget fra Sæby. Dette gjorde det muligt at sammenligne de to kommuner direkte.
Med det nye standardiserede grundlag, som vi arbejder på i SAMKOM-regi, vil det blive muligt at sammenligne alle kommuner med hinanden. I princippet vil det også være muligt at udarbejde en samlet oversigt for det samlede danske kommunale vejnet. Dermed kan vi vise den økonomiske effekt af vedligeholdelsesindsatsen for kommunernes samlede vejinfrastruktur.
|
|
|
|
|
|