|
|
|
|
STATISTIK OM EFTERSLÆB ER NU I GANG
|
18-08-2009 |
|
|
17 kommuner har til dato fulgt vores opfordring til at melde sig til den statistik, som Grontmij | Carl Bro har tilbudt at lave om de kommunale vejes behov for vedligeholdelse. Det er vi meget glade for.
Det samlede vejnet i de 17 kommuner omfatter ca. 17 procent af det samlede kommunale vejnet. Det betyder, at det er en god strømpil for, hvor stort vedligeholdelsesefterslæbet er i forhold til, at kørebanerne ville være vedligeholdt på den økonomisk mest optimale måde.
En endelig opgørelse af efterslæbsstatistikken for 2009 vil først forelægge i begyndelsen af 2010, fordi en del kommuner først gennemfører deres vedligeholdelsesberegninger, når årets arbejder er blevet registreret i RoSy, og systemet samtidig er blevet opdateret med de seneste tilstandsdata.
Det nuværende billede er derfor lige nu lidt broget, da nogle af tallene er for 2008 og andre for 2009. Endelig er nogle allerede så langt fremme i planlægningsfasen, at tallene omfatter 2010.
Har brug for tallene nu
Men mange af de 17 kommuner har opfordret os til at offentliggøre deres data så snart som muligt, så de kan sammenligne sig med andre her inden budgetlægningen.
Derfor har vi valgt at udarbejde statistikken, så det ikke blot er muligt at sammenligne sig med hinanden men også at se, hvilket år tallene gælder for.
Nedenstående grafer viser resultatet for de enkelte kommuner. Vi gør opmærksom på, at ikke alle kommuner har valgt at sige ja til, at deres kommunenavn må oplyses. Nogle af kommunerne optræder derfor med betegnelsen ”By” eller ”By/land”.
Bykommuner har stort set alle deres veje i byområder, hvor der er kantsten. Vejene i kategori ”By” er gennemsnitligt bredere end i de kommuner, der har veje i både byer og på landet. Faktisk er den gennemsnitlige bredde af vejene i de rene bykommuner 3 meter bredere end i de blandede by- og landkommuner. Det afspejler sig ikke blot i vedligeholdelsesefterslæbet men også i det beløb, som kommunerne børe have til rådighed for at opretholde vejenes vedligeholdelsesniveau, efter at efterslæbet er elimineret og vejene genoprettet.
Se billedet i stort format
Se billedet i stort format
For at gøre det muligt at sammenligne sig med de øvrige kommuner er alle tallene omregnet til ”pr. km” henholdsvis ”pr. m2”.
Bemærk, at efterslæbet udjævner sig noget, når det omregnes til pr. m2, i forhold til når det udregnes pr. km. Med det for øje kan man sige, at en opgørelse af efterslæbet pr. kvadratmeter er mere retvisende end pr. km - ikke mindst hvis kommunerne vil benchmarke hinanden.
Et interessant spørgsmål er: Hvor stort skulle vores budget til vejvedligeholdelse reelt være, hvis vi ikke havde et vedligeholdelsesefterslæb? Eller sagt omvendt: ”Hvis vi ikke har dette beløb til rådighed, vil vedligeholdelsesefterslæbet så fortsat stige – og i så fald hvor hurtigt?”
Svaret på dette gives i de efterfølgende to grafer.
Se billedet i stort format
Se billedet i stort format
Også her er der forskel på, om tallene er pr. km eller kvadratmeter.
Som nævnt har vi valgt at vise tallene, som de foreligger, her og nu. Vi skal samtidigt bede om, at tallene tages med et vist forbehold. Men som udgangspunkt for en drøftelse af, om det aktuelle budgetniveau i den enkelte kommuner ligger inden for et ”rimeligt” niveau, kan de godt anvendes.
Endelig skal vi bemærke, at tallene alene omfatter kørebanebelægninger.
Med RoSy har man også mulighed for at foretage tilsvarende beregninger for fortove, skilte, belysning, afvandingsforhold, bygværker (broer) mv., men da registrering endnu ikke er blevet gennemført i samtlige kommuner, har vi indtil videre valgt at holde disse dele uden for statistikken.
Eksempel:
I tabellen ”Efterslæb kr. pr. km” er efterslæbet for kommune ”By-land 11” vist til at være 43.697 kr. pr. km. Vejlængden er på i alt 1009 km.
Det samlede efterslæb for at bringe det samlede vejnet i en økonomisk optimal vedligeholdelsestilstand er derfor 43.697 x 1009 = ca. 44 mio. kr.
Hvis kommunen ikke havde haft efterslæbet, ville det budget, som kommunen skal anvende til at holde vejene på det økonomisk optimale vedligeholdelsesniveau være på knap 20.000 kr. pr. km (jf. tabel ”Økonomisk optimalt årligt budget”). Svarende til et budget på knap 20 mio. kr. årligt.
Under forudsætning af, at vedligeholdelsesefterslæbet bliver elimineret, vil et fremtidigt budget, der er lavere end 20 mio. kr. medføre, at kommunen vil oparbejde et nyt vedligeholdelsesefterslæb, mens et budget på væsentligt over 20 mio. kr. økonomisk set vil være spild af penge!
Definitioner på begreberne
Vedligeholdelsesefterslæb: Er det engangsbeløb, der skal anvendes til at bringe det givne vejnet op på et økonomisk optimal vedligeholdelsesniveau.
Økonomisk optimalt årligt budget: Er det beløb, der i gennemsnit skal anvendes årligt, hvis vejnettets tilstand skal opretholdes på det økonomisk optimale vedligeholdelsesniveau efter, at vedligeholdelsesefterslæbet er fjernet.
Økonomisk optimalt vedligeholdelsesniveau: Er det vedligeholdelsesniveau, hvor summen af omkostninger til vejvedligeholdelsen og tab af den kapital, der er indvesteret i vejene, samt brugernes omkostninger (hvis de medregnes) til at benytte vejnettet på langt sigt, er så lille som muligt.
|
|
|
|
|
|