NYHEDEROM PAVEMENT CONSULTANTSRÅDGIVNINGROSYUDSTYRSEMINARERKLIMAVEJEPENGE TIL VEJEREFERENCER

NYHEDER
Vejlederen
Newsletters
Artikler

PROBLEM OM UDPEGNING AF UHELD OG NYE VEJNUMRE LØSES SNART

23-10-2008
Problem om udpegning af uheld og nye vejnumre løses snart
Mange kommuner har valgt at omlægge de ofte lange amtsveje til kortere strækninger. De følger nu opdelingen af det øvrige vejnet og dermed er mere ensartede at administrere og i større udstrækning svarer til den verden som borgerne kender mest til.


En af udfordringerne med at integrere de tidligere amtsveje med kommunernes øvrige veje har ud over den kendte kilometrerings- og stationeringsproblematik været, at amtsvejene ikke tidligere har været opdelt efter vejenes navne, men i mange tilfælde kun som én lang vej med kantpælene som referencesystem. Noget som borgerne og ledningsejere mv. ofte har meget svært ved at forholde sig til, når de henvender sig til kommunen.

Vi har tidligere behandlet emnet og foreslået, hvordan kommunerne kan opdele amtsvejene uden at komme i konflikt med cirkulærer for tidligere amtsveje. Her står det blandt andet, at kilometrering fortsat skal anvendes. Ud over det, er der endvidere behov for at tage højde for GIS-vejkort og fx FOT – specielt, når det gælder de såkaldte fejlkilometre, der optræder i forbindelse med kilometreringen.

Se også tidligere FAQ Anbefaling til CVF-nummerering.

Udpegning af uheld en udfordring

I forbindelse med udpegning af trafikuheld og en eventuel ændret opdeling af amtsvejene er der nogle problemstillinger, som især kommunernes trafikmedarbejdere bør være opmærksomme på.

De tidligere amtsveje og deres oprindelige opdeling blev helt automatisk overført til CVF i forbindelse med kommunalreformen. Da mange kommuner senere har valgt at ændre på denne opdeling, skal oplysningerne i CVF opdateres, så de passer til de nye forhold.

Vi har spurgt Vejdirektoratet, hvordan kommunerne skal forholde sig.

Svaret er, at en kommune, der ønsker at anvende den nye vejinddeling, dvs. nyt vejnummer, først skal spørge Vejdirektoratet. Kommunen vil oftest få en tilladelse hertil, hvis ønsket er velbegrundet.

Med andre ord skal opdelingen af de tidligere amtsveje i CVF opdateres, så de matcher den opdeling, som kommunerne har valgt for deres vejnet. Det er en rent teknisk håndterbar opgave uden de store komplikationer. Det er grundlæggende kommunernes ønske om opdeling af vejnettet og ikke CVF-registrets, der har første prioritet.

Vejdirektoratet har dog gjort opmærksom på, at vi bør oplyse kommunerne om de cirkulærer, der blandt andet handler om at bevare kilometrering og kantpæle for det tidligere amtsvejnet.

RoSy brugere har ingen problemer med det. RoSy indeholder begge referencesystemer parallelt, og begge systemer har været aktive, siden vi sammenlagde og harmoniserede databaserne.

Både de tidligere amtsveje og de øvrige kommuneveje er registreret med stationering, så de uden problemer kan håndteres i GIS og underopdeles efter lokale vejnavne. Kilometreringen og kantpælene findes i et sekundært referencesystem. Det betyder, at kantpæle fortsat kan håndteres i henhold til cirkulærerne.

Til gengæld synes der nu at være opstået et problem om udpegning af uheld på de tidligere amtsveje. Det er jo et arbejde, der skal udføres i Vejman.dk (tidligere VIS).

Udredning klar i november

Vi har derfor spurgt Vejdirektoratet, hvordan udpegning af uheld skal håndteres fremover – især hvis kommunen har valgt at opdele de tidligere amtsveje.

Problemet opstår, når en trafikmedarbejder udpeger et uheld på en del af en tidligere amtsvej, som kommunerne har ændret opdeling af i det officielle vejregister. Kommunerne skal holde CVF ajour men ikke det system, der anvendes til at udpege uheld.

Vejdirektoratet har igangsat et udredningsarbejde, som vil vare en lille måneds tid. Vi vil i mellemtiden råde kommunerne til at oplyse medarbejdere, der i øjeblikket udpeger uheld på tidligere amtsveje, at de måske gør det på veje, der ikke længere er en del af kommunens officielle vejregister - og dermed i princippet ikke eksisterer.

I RoSy kan vi etablere en automatik, der alene ved hjælp af koordinaterne på uheldene kan stedfæste det enkelte uheld i kommunens officielle vejsystem. Det gør det muligt at arbejde med uheldene på en meget smidig måde, men det er i øjeblikket uklart, om der er krav til, at uheldene også samtidig skal være udpeget i det landsdækkende system.

Det vil vi vende tilbage til senere.
 
space

KONTAKT

Jørn Riishede Kristiansen Jørn Riishede Kristiansen
Salgschef
+45 8228 1470
Send mail
Rita Kjeldsen Rita Kjeldsen
Sælger
+45 8228 1480
Send mail

 

SE OGSÅ



RoSy

Nyheder