VINTERRUTEPLANLÆGNING KAN BEGRÆNSE UDGIFTERNE	22-01-2010
	Man tager én del systemer, data, beregningsmodeller mv., én del erfaring, specialviden og almindelig sund fornuft samt én del kendskab til de særlige forhold, der gælder i den enkelte kommune. Tilsæt samarbejde. Så kan du planlægge vinterdriften, så du bruger lidt færre ressourcer næste gang, vinteren viser tænder. Kristian Skoven Pedersen fra Grontmij | Carl Bro, Plan & Trafik i Aalborg vil ikke kalde det planlægningsværktøj, som han og kollegerne har udviklet, for ”vinterruteoptimering”. Optimering er jo, når man slet ikke kan gøre noget bedre. Men værktøjet vil forbedre effektiviteten – og dermed økonomien – for vinterdriften. Og netop nu, hvor mange kommuner har både brugt og overskredet vinterdriftsbudgettet, kan der nok være brug for at dreje på nogle håndtag, som kan gøre det lidt mindre dyrt, når den sorte asfalts hvide fjende igen er på færde. »Når det drejer sig om vinterruteplanlægning, kan man altid finde små detaljer, som kan gøres endnu bedre. Vinterdrift er ikke en eksakt videnskab, der kan sættes på formler og overlades helt til computere,« påpeger Kristian Skoven Pedersen. Udgangspunktet er dog de oplysninger og værktøjer, som findes i kommunens vejmanagementsystem. Først og fremmest kommunens egen klassificering og de tidsfrister og standarder for snerydning og saltning, som kommunen har vedtaget. Oplysninger om og koordinater for vejnettet er også nødvendige. Ligesom forskellige beregningsmodeller, som ofte er tilgængelige i et vejmanagementsystem, kan være en hjælp. Det gælder eksempelvis det ruteplanlægningsværktøj, som er en del af modulet RoSy SERVICE. RoSy er Grontmij | Carl Bros vejmanagementsystem. Lokalkendskab nødvendig »Den slags redskaber er ofte tilstrækkelige, hvis det fx drejer sig om planlægning af en rute for fejning, men når det gælder vinterruteplanlægning er det nødvendigt med mange flere informationer. Derfor foregår udviklingen af et ruteplanlægningsværktøj altid i meget tæt samarbejde med den enkelte kommune. Undervejs i forløbet mødes vi som regel tre gange til workshops, hvor vi dels får afklaret en hel række spørgsmål, dels tilpasset og justeret ruterne, så de fungerer bedst muligt i praksis.« De spørgsmål, som skal afklares, er både praktiske og politiske. Eksempelvis er det vigtigt at finde ud af, hvor lastbilerne kan vende om, når der skal ryddes den modsatte vej. Rundkørsler eller større sideveje er gode at vende ved, men eksempelvis lysregulerede kryds egner sig ikke. I det hele taget kræver vinterdriftsmateriel mere plads til manøvrer end mange af de andre køretøjer, og det kan fx være umuligt at dreje til venstre eller højre nogle steder. Så må man finde en anden vej. Derudover er der selvfølgelig en række andre forhold, som spiller ind. Placering af institutioner, busruter, mulige ”genveje” mellem primærvejene, veje som skal holdes åbne uanset vejret etc. Det er også vigtigt at få defineret andre parametre. Placering af saltlagre? Hvor stor skal sikkerhedsmargenen være? Skal man have ekstra salt med, hvis vejrsituationen ændrer sig? Hvad skal der ske, hvis en saltspreder går i stykker? Etc. Brugervenligt output »Vi laver først en skitseplan, og mødes så igen til to yderligere workshops, hvor vi får justeret og finjusteret planen, så den endelige version bliver så god, som vi nu kan lave den. Det skulle gerne betyde, at der er besparelser på brændstofkontoen, saltforbruget, entreprenørtimer og eventuelt også antallet af ruter – samtidig med at vejene bliver farbare og sikre hurtigere. Hvis kommunen ønsker det, vil vi gerne komme tilbage og revidere planen efter nogle år. Der er måske noget, som ikke virker efter hensigten, og der er kommet nye veje eller måske en ændret prioritering,« oplyser Kristian Skoven Pedersen. Det output, som kommer ud af beregningerne og workshoppene, skal først og fremmest bruges af chaufførerne i vintermateriellet. Ud over detaljerede kort over ruten er der en kørselsvejledning i Word. »Det kan også lade sig gøre at koble oplysningerne til GPS. Koordinaterne kender vi jo som regel,« oplyser Kristian Skoven Pedersen, som forventer, at GPS-muligheden vil blive en del af vinterruteplanlægningen inden for en en kort årrække. En vinterruteplan er en hjælp til at løse opgaven. Det er aldrig en fast og ufravigelig køreplan, for der sker altid noget uforudset undervejs. Fastkørte biler, ændring af vejrsituationen, uheld og en hel masse andre forhold gør, at chaufførerne fortsat altid vil have brug for at improvisere. Men en god vinterruteplan er én, som tager højde for så mange af de ”uforudsete” hændelser som muligt. Og det kan den kun, hvis den udvikles i et tæt samarbejde mellem kommune og rådgiver. Kontakt Kristian Skoven Pedersen, hvis du vil vide mere.