SÆT TAL PÅ DIT VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆB

05-02-2009

Har din kommunes veje et vedligeholdelsesefterslæb? Og er det større eller mindre end i andre kommuner? Grontmij | Carl Bro tilbyder dig svar på disse spørgsmål.

Hvis du ikke kan svare på ovenstående spørgsmål, er du langt fra alene. Vi tror, at mange kommuner ønsker et bedre billede af den egentlige tilstand af deres veje, og derfor har Grontmij | Carl Bro udviklet et nyt benchmarking-værktøj, hvor du kan se din egen kommunes vedligeholdelsesefterslæb og sammenligne det med andre kommuners.

Et værktøj som dette kan bruges til at illustrere situationen over for politikerne, men det kan også bruges til at hente inspiration hos hinanden. Derfor er det kun brugbart, hvis et pænt antal kommuner er med på ideen. Hvis du synes, at det kunne være gavnligt at få klar besked og gerne vil være åben om dit vedligeholdelsesniveau, så send en mail til markedschef Jørn Kristiansen fra Grontmij | Carl Bro.

Ikke en ”belægningsstatistik”

Hvad er det så for et stykke værktøj, vi vil lave? Ja først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der IKKE er tale om en ”konkurrent” til Belægningsstatistikken, der udgives af SAMKOM. Det værktøj, vi foreslår, er snarere et supplement til belægningsstatistikken.

SAMKOMs Belægningsstatistik ”fodres” med data fra henholdsvis Vejman og RoSy. Den sammenligner – dvs. benchmarker - omfanget af skader og omfanget af fornyede vejbelægninger i kommunerne. Belægningsstatistikken har til dels ligget brak siden Kommunalreformen, men er nu ved at blive genskabt. For øjeblik er der indleveret data fra 20 Vejman- og 28 RoSy-kommuner.

Belægningsstatistikken udregner ud fra skader og omfanget af ny belægning en samlet ”tilstandskarakter”, som så kan sammenlignes mellem kommunerne. Statistikken viser hvordan kommunerne ligger i forhold til hinanden i indeværende og sidste år.

Få vished før det er for sent

Ud fra tallene i Belægningsstatistikken kan man derimod ikke udlede noget om vejnettets generelle tilstand. Hvis alle kommuner sparer lige meget på vedligeholdelsesbudgettet, vil man ikke kunne se det på belægningsstatistikken. Heller ikke hvis en sådan ”kollektiv reduktion” af budgetbeløbene er så stor, at kommunerne generelt er ved at oparbejde et alvorligt vedligeholdelsesefterslæb!

Det er efter vores mening vigtigt, at landets kommuner får et stykke værktøj, der kan advare om et voksende vedligeholdelsesefterslæb, før det er for sent! – altså før det for alvor bliver dyrt, fordi mange veje er så nedslidte, at den eneste redning er nyanlæg eller i hvert fald en meget gennemgribende renovering af ikke bare belægning, men også bærelag og hele vejens struktur!

Ved at supplere Belægningsstatistikken med statistiske tal for ”vedligeholdelsesefterslæbet” samt det ”økonomisk optimale vedligeholdelsesbudget”, som kan sammenlignes kommunerne imellem, kan man få viden og nå at gribe ind, før det er for sent.

Alle kommuner kan være med

Alle 38 RoSy-kommuner kan umiddelbart deltage i statistikken. Stort set alle har valgt at anvende det økonomisk optimale serviceniveau for vejvedligeholdelsen som grundlag for fastsættelse af serviceniveauet på de enkelte vejklasser og/eller grupper af veje.

Andre kommuner vil også kunne deltage, hvis de ønsker at benytte sig af de metoder, vi har udviklet til at beregne vedligeholdelsesplaner, der er baseret på det økonomisk optimale serviceniveau af vejene.

Hvad sagde tallene sidste år?

I forbindelse med sidste års konference ”Penge til veje” i Odense udarbejdede vi en foreløbig statistik, der var baseret på en række af de kommuner, som på det tidspunkt havde foretaget vedligeholdelsesberegninger i RoSy. Vi delte dengang tallene op i deciderede bykommuner og kommuner, der består af en blanding af by- og landområder.

Tallene var baseret på gennemsnitstal for 15 % af det samlede kommunale vejnet og viste følgende:

Vedligeholdelsesefterslæb (engangsbeløb)
Rene bykommuner: 196.000 kr./km
Blandede by og landkommuner: 46.000 kr./km

Økonomisk optimalt budget (årligt beløb efter at efterslæbet er fjernet helt)
Rene bykommuner: 100.000 kr./km
Blandede by og landkommuner: 19.000 kr./km

Eksempel
Bykommune med 500 km vejnet:
Efterslæb: 196.000 kr./km x 500 km= 98 mio. kr.
Økonomisk optimalt budget: 100.000 kr./km x 500 km= 50 mio. kr.

Eksempel
Blandet by og landkommune med 1000 km vejnet
Efterslæb: 46.000 kr./km x 1000 km= 46 mio. kr.
Økonomisk optimalt budget: 19.000 kr./km x 1000 km= 19 mio. kr.

Vi tilbyder nu kommunerne, at vi bygger videre på disse tal. Vi vil gerne supplere med oplysninger fra yderligere en række kommuner. Vi vil kunne fortælle, hvor din kommune er placeret i en sådan statistik. Hvor på skalaen ligger netop din kommune?

Begrebsafklaring

De færreste jonglerer hjemmevant rundt med begreber som ”vedligeholdelsesefterslæb” og ”økonomisk optimalt serviceniveau”. Her nedenfor giver vi vores definitioner.

”Vedligeholdelsesefterslæb” definerer vi som det beløb, der her og nu er nødvendigt for at bringe tilstanden af kommunens vejnet op på et niveau, der svarer til den økonomisk optimale tilstand. Vedligeholdelsesefterslæbet kan faktisk også være negativt og afspejler så, at man faktisk har brugt for mange penge på vedligeholdelse i forhold til, det der er økonomisk optimalt.

”Økonomisk optimalt serviceniveau” definerer vi som den tilstand, vejene har, når der bør foretages noget - fx udlægning af et nyt slidlag. Hvis tilstanden bliver dårligere, vil det koste mere på længere sigt at vedligeholde dem end at udlægge slidlaget nu. Omvendt gælder så også, at hvis man vedligeholder vejene på et niveau der er bedre – tiere - end det økonomisk optimale niveau, så bruger man for mange penge. Det økonomisk optimale serviceniveau benævnes også ”dybdepunktet” og angiver samtidig det niveau, som vejene som minimum skal vedligeholdes på, hvis ikke der skal oparbejdes et vedligeholdelsesefterslæb.

Grontmij | Carl Bros model har den fordel, at den ikke bygger på den forventede levetid – altså afskrivningen - for en ny vejbelægning. I stedet bygger den på vejenes aktuelle tilstand og de aktuelle udgifter til at vedligeholde vejene. Dermed knytter den sig til vejenes brugstid, som er den tid, der går, indtil man når det økonomisk optimale serviceniveau. Brugstid er derfor i denne sammenhæng et mere anvendeligt mål end levetid.

Men vores model afslører straks fx behovet for ekstra investeringer efter en unormal hård vinter – eller effekten af en eksplosiv stigning – eller et dramatisk fald - i prisen på asfalt. Begge dele vil rykke ved tidspunktet for, hvornår vejen rammer det ”økonomisk optimale serviceniveau”.

Læs mere om dybdepunkt, restlevetid og restbrugstid HER.

Hvis du klikker HER, kan du se et eksempel på statistikken, der for nærværende dækker 15 pct. af det kommunale vejnet. De ”deltagende” kommuner er anonyme og blot angivet med henvisning til om det er en ren bykommune eller en blandet by- og landkommune samt et tilhørende tal.

Ønsker at din kommune officielt at deltage i statistikken, vil kommunens nummer blive erstattet med kommunens navn, og du vil kunne sammenligne både vedligeholdelsesefterslæb og det økonomisk optimale vedligeholdelsesbudget.