|
|
|
|
DRIFTSAFTALE
|
14-09-2005 |
|
|
Med en driftsaftale kan man få sin vedligeholdelsesindsats sat i system og sikre, at man når målet til tiden og får det mest mulige ud af RoSy-systemerne og de midler, man har til rådighed i forvaltningen. Driftsaftaler skræddersys til netop de behov vejforvaltningen har. En driftsaftale løber over kortere eller længere tid, men typisk over en periode på 6 år.
Driftsaftalen bygger på nogle helt enkle byggesten:
• Forudsætningerne for aftalen • Projektbeskrivelsen • Tidsplan for udførelsen af opgaverne
Med driftsaftalen kvalitetssikrer de data, man har registreret om et vejnet, så man kan være sikker på, at de planer og strategier, der kommer ud af at bruge data til budgetberegninger, konsekvensberegninger og økonomiberegninger også har hold i virkeligheden.
Projektbeskrivelsen
Projektbeskrivelsen er en beskrivelse af de opgaver der skal foretages i den periode aftalen løber. Det kan være tilstandsregistrering af veje, behandling af data, bæreevnemåling, ajourføring af vejdatabasen.
En årlig kontrol af vejdatabanken og planlægningsmodulet hører også med, inden planer beregnes. På denne måde sikres det, at data i systemet er i orden, og at oplysninger om priser, levetider, nedbrydningsmodeller er realistiske, inden man begynder at beregne de planer, som kommunen skal bruge til budgetplanlægningen og i forbindelse med udførelsen af selve arbejdet.
Da driftsaftalen er en samarbejdsaftale beskriver den også opgavefordelingen mellem parterne. Fordelingen afhænger meget af behovet for assistance.
En liste af opgaver kunne se sådan ud:
• Beregning af hvilke veje, der skal tilstandsregistreres • Tilstandsregistrering • Behandling af data fra tilstandsregistrering • Udvælgelse af strækninger der skal bæreevnemåles • Bæreevnemåling • Ajourføring af database • Kontrol af vejdatabank og planlægningsmodul inden beregning af planer • Beregning af økonomi- og budgetplaner
Tidsplanen
Tidsplanen fortæller, hvornår de forskellige opgaver skal udføres, og af opgavefordelingen fremgår, hvem af parterne, der har ansvaret for udførelsen af de enkelte opgaver (kommunen /eller Grontmij | Carl Bro).
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os
|
|
|
|
|
|